Når I booker et ophold hos Idrætscenter Jammerbugt, åbner der sig en verden af muligheder.
Der er nemlig rig mulighed for at få nye oplevelser i og i nærheden af Fjerritslev by, som vi befinder os i hjertet af.
Eller for nye eventyr i en overkommelig køreafstand i bil eller bus.
Nordjylland byder på alsidige oplevelser for enhver smag.
Smuk natur, flotte kyststrækninger, kultur, historie og hygge.
I kan blive klogere på Fjerritslev og nogle af de spændende attraktioner, som vi klart anbefaler jer at besøge, her:
Fjerritslev by
Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum
Fuglereservatet Vejlerne
Fiskerlejet Thorup Strand
Slettestrand
Svinkløv Strand
Lyngmøllen - Grønnestrand
Uanset årstiden byder Nordjylland på mange ferieoplevelser for familiens medlemmer.
Holder I familieferien i forårs- og sommerperioden, kan I besøge de smukke strande eller nyde den skønne natur, imens I afprøver Fjerritslevs udfordrende mountainbikespor.
Eller start bilen og besøg de eksotiske dyr i Aalborg Zoo eller få et sug i maven, når I prøver rutsjebaner og andre sjove forlystelser i Fårup Sommerland eller Jesperhus.
Planlægger I at besøge os i vinterferien, kan I nyde den smukke natur, besøge smukke slotte, hyggelige museer eller bare slappe af og lade op til hverdagen.
Derudover tilbyder idrætscenteret en masse indendørs sportsaktiviteter. Her kan I udfordre hinanden i skumtennis, basketball, floorball, badminton, billard, bordtennis og meget andet.
Er du den modige type, kan du prøve kræfter med vinterbadning, som efterhånden er blevet en populær aktivitet i Nordjylland. Bliver vinterbadning alligevel for koldt, har Idrætscenter Jammerbugt også en indendørs, opvarmet svømmehal med vipper og sauna, som giver rig mulighed for velvære, selvforkælelse og hyggelige timer for hele familien.
Hos Idrætscenter Jammerbugt kender vi alle seværdigheder i Fjerritslev og Nordjylland. Vi kommer gerne med inspiration og gode forslag til aktiviteter, så I får de bedste oplevelser med hjem efter et skønt ophold hos os.
Kontakt os i dag på telefon 98211190 eller info@icjb.dk
...og hør mere om de billige overnatningsmuligheder og få forslag til det perfekte program for jer.
Her kan I læse mere om nogle af Nordjyllands mange aktiviteter: