Smuk natur i Jammerbugten

Ultimativ vandreferie i Jammerbugten

Ultimativ vandreferie i Jammerbugten er et gennemført 4-dages ophold, hvor du kan opleve den allersmukkeste natur i Nordjylland. Du kan se frem til at vandre på de flotteste stier i Jammerbugten – sammen med din gruppe og din guide – som fører dig ind i plantager, skove og langs havet.

Slip for at tænke på planlægning af vandreruter, overnatning, forplejning eller transport. Idrætscentret har sørget for det hele.

Når du ankommer til vores hyggelige vandrerhjem i Fjerritslev i Jammerbugten, kan du fokusere på at nyde dit vandreophold og glæde dig til at opleve alle egnens ypperste naturperler. Prisen for hele herligheden starter fra blot kr. 3.295,- pr. person.

I 2023 finder den Ultimative vandreferie ved Jammerbugten sted:

Læs om det fulde program nedenfor, eller kontakt din guide, Peter, på 20852996 eller pm@icjb.dk.

OBS: Ønsker du at vandre på egen hånd, er det også en mulighed, som du kan læse mere om her.

 

PROGRAM FOR DEN ULTIMATIVE VANDREFERIE

Vandreferien starter om eftermiddagen på ankomstdagen og slutter ca. kl. 14:00 på afrejsedagen. Glæd dig til at vandre minimum 45 km – og blive fyldt med smukke minder og en afslappet krop.

Vi har bestræbt os på at gøre dit vandreophold så fuldendt og nemt som muligt. I helpensionen er der morgenmad, som bliver serveret kl. 7:30 til 8:30, frokost eller “smør selv” madpakke samt aftensmad kl. 18:30. Bussen henter os hver dag kl. 8:30 og kører os hen til dagens startdestination.

 

Dag 1: Ankomst og kort guidet vandretur

Ankomst om eftermiddagen. Indtjekning mellem kl. 13:00 og kl. 15:30.

Vi starter med en lille tur i Kollerup Plantage kl. 16:00, som er Fjerritslevs nærmeste skov, hvor du får en smagsprøve på den smukke natur, der venter jer. Fra udsigtspunktet Toppen får I fornemmelse af landskabet og den storslåede udsigt mod Bulbjerg i vest og Svinklovene i nordøst. Efter turen er der aftensmad, og dernæst vil der være et informationsmøde om de kommende dages vandreture. Vi kører i egne biler ud til Kollerup Plantage, som ligger 3 km. udenfor Fjerritslev.

Dagens vandretur er 5 km og sværhedsgraden er let til middel.

 

Dag 2: Guidet vandretur fra Tranum til Slettestrand

Efter morgenmaden sætter vi os i bussen og kører til Tranum. Vi går mod Langdalen, Fosdalen og Nøddedalen.

I Fosdalen vandrer vi i en frodig løvskov, som leder tankerne hen på regnskove med fuglesang for oven og Vor Frue Kildes rislen i dalbunden. Længst nede, hvor dalen er mere åben, er der en særlig varieret flora med planter og insekter. Lienskrænten er Danmarks længste indlandsskrænt, som er 3,5 km. lang. Dyrelivet i Fosdalen spænder lige fra ravnen, grævlingen, musvågen, nattergalen til natravnen. På markedspladsen ved Fosdalen, spiser vi bålmad, som er tilberedt, når vi ankommer.

Fra Fosdalen går vi mod Nøddedalen. Slugten igennem Nøddedalen, er fyldt med Hasselnød, hvid Anemone, storblomstret Kodrivere m.m. I Slettestrand ligger Foreningen Han Herred Havbåde, som arbejder med at restaurere gamle træbåde og bygge nye Havbåde til fiskerne i Thorupstrand. Turen ender i Slettestrand, hvor vi bliver hentet af bussen og kørt tilbage til Idrætscenter Jammerbugt.

Dagens vandretur er 14 km og sværhedsgraden er middel og med kuperet terræn.

 

Dag 3: Guidet vandretur fra Slettestrand til Fjerritslev

Vi starter i Slettestrand ved Han Herred Havbåde. Her vil én fra Havbådehuset fortælle om vores stolte fiskerierhverv, og hvordan Han Herred Havbåde blev til. Bagefter går vi mod Svinkløv Plantage. Den smukke skov og kysten som udsigt er noget af det smukkeste i Danmark. Ved Grønnestrand har Kong Frederik VI i 1824 udtalt: Dette øde sted er den skønneste plet i mit rige. Ligeledes står Danmarks eneste lyngmølle tilbage.

Ved Svineklovene er havørnen indimellem på besøg. På dagens tur tilbage til Fjerritslev, kommer vi til at opleve Maries hus, Sct. Olavs Kilde, Faldet og Kaprifoliedalen. Højdepunktet er dog udsigten ved Svinklovene, hvor vi ser udover Skagerrak, så langt øjet rækker, mens Svinkløv Badehotel pryder i klitterne.

Dagens vandretur er 16 km og sværhedsgraden er let til middel.

 

Dag 4: Guidet vandretur fra Bulbjerg til Thorupstrand

Vandreferiens sidste tur starter i Bulbjerg. Bulbjerg er kendt for det rige fugleliv. På klinten ud mod havet yngler Riden og Mallemukken, som vi typisk kan opleve fra april-august. Når I står på skrænten ved Bulbjerg, fornemmer man tiden fra 2. verdenskrig, hvor man har bevaret bunkerne. I en af bunkerne har man indrettet et lille museum. Fra Bulbjerg ser du det enestående klithede-landskab. Resterne af Skarreklit, som væltede i en september storm i 1978, står tilbage i havet. Du går langs kystskrænten med udsigt udover havet og videre ind i Vester Thorup Plantage. Dronning Margrethe har fået opkaldt en bænk efter sig, da hun for mange år siden besøgte området for at opleve den smukke natur i Vester Thorup Plantage. John Lennon var på besøg i netop dette område og her får I historien om Apostlens langhårede berømmelse.

Når vi ankommer til Thorupstrand, vil du se de blå fiskekuttere, som fiskerne i Thorupstrand bruger. Måske du allerede har set dem i Gutterne på kutterne? Når du har spist lækker frokost ved Thorupstrand Fiskehus, bliver vi hentet af bussen kl. 14:00 og transporteret til Fjerritslev, hvor vandreferien slutter.

Dagens vandretur er 10 km og sværhedsgraden er middel.

 

“Smuk natur, god overnatning til prisen og entusiastiske turledere. 100% af de tidligere deltagere, som har udfyldt vores spørgeskema, anbefaler Idrætscenter Jammerbugts vandreferier til andre – og giver tilsagn om, at de meget gerne vender retur til vores smukke egn.”

”Vi var ikke klar over, at Danmark har sådan en natur, som I har i Jammerbugten.”

”Naturen ligner meget den natur, som findes i Nordirland og Skotland.”

 

 

PRIS OG INDHOLD I VANDREFERIEN

Den ultimative vandreferie i Jammerbugten koster kr. 3.295,- pr. person – og indeholder:

  • 3 nætter i delt dobbeltværelse med eget bad, toilet og tv
  • Sengelinned og håndklæde
  • Velkomstdrink
  • 3 x aftensmad (lækker mormor-mad)
  • 3 x kaffe med dessert
  • 3 x morgenmadsbuffet
  • 1 x selvsmurt madpakke
  • 1x bålmad
  • 1 x frokost ved Thorupstrand Fiskehus
  • Bustransport ifølge program for vandreture
  • Gratis opladning af hybrid- og elbil
  • Gratis adgang til svømmehal og sauna på Idrætscenter Jammerbugt
  • Hund tilladt på værelset
  • Turguide

I prisen er følgende ikke inkluderet:

  • Tillæg ved enkeltværelse kr. 500,-
  • Øl, vin eller sodavand til måltiderne, som tilkøbes i Spisesalen

 

PRAKTISKE DETALJER OG TILMELDING

Vi gennemfører vandreferien ved min. 15 tilmeldinger.

 

Tilmelding, betaling og afbestilling

Du tilmelder og betaler for vandreferien via linket vist ved datoerne ovenfor.

Det er muligt at ombooke eller afbestille og få tilbagebetalt det fulde beløb – dog senest 1 uge før vandreferien skal finde sted.

 

Pakkeliste til vandreferie

Husk at medbringe:

  • Gode vandrestøvler eller sko, da vi går på kuperet terræn, naturstier, stranden og brede grusveje.
  • Tøj, der matcher årstiden samt vejret.
  • Et kamera eller smartphone, så du kan forevige dine naturoplevelser.
  • Evt. en kikkert.
  • Badetøj, så du kan benytte svømmehallen og saunaen på Idrætscenter Jammerbugt eller den nærmeste strand, som ligger 5 km væk.

 

Bustransport og særtransport til trætte ben

Fjerritslev Busserne henter jer hver dag på Fjerritslev Vandrerhjem og kører jer hen til startpunktet for dagens vandretur samt henter jer på endestationen, medmindre vandreturens endepunkt er vandrerhjemmet og Idrætscenter Jammerbugt.

Vi oplever at vores allerældste gæster ikke altid kan gå hele dagens distance. Derfor tilbyder vi særtransport til vandreferie-deltagerne – kvit og frit – hvis benene skulle give op.

Vi glæder os til at byde jer velkommen. Kontakt Peter på 20852996 eller pm@icjb.dk.

Udsigtspost med vejviser i Jammerbugten