Ferie i Nordjylland med familien Kettrup Bjerge

Ferie i Nordjylland med familien

Tag på ferie i Nordjylland med hele familien.

Hos Idrætscenter Jammerbugt i centrum af Fjerritslev, den hyggeligste handelsby i Jammerbugten, dyrker vi begrebet ’aktiv afslapning’, og tilbyder ferieophold, hvor samvær og nærvær er i fokus.

Hos os er mulighederne mange – og du kan sammensætte dit ophold med de aktiviteter, du ønsker. Med fri afbenyttelse af vores mange idrætsfaciliteter inkluderet i prisen, er der mulighed for en billig familieferie, hvor I får noget for pengene.

Book nemt jeres ferie i dag eller kontakt os på telefon 98 21 11 90 eller info@icjb.dk

 

Hyggelig ferie for hele familien

Når I tager på familieferie på Idrætscenter Jammerbugt, bliver I indlogeret på dejlige lyse værelser på vores hyggelige vandrerhjem.

På værelserne er der fri wi-fi, TV med alle kanaler samt bord og stole, hvilket giver mulighed for at samle familien om brætspil eller andre hyggelige aktiviteter.

Vi tilbyder billig og fleksibel overnatning, der matcher jeres feriebehov. Uanset om I er en lille eller større familie, har vi plads til jer. Eller I ønsker et endagsophold, weekendophold, familietræf med overnatning eller en hel uges familieferie.

Overnatningsarealerne er røgfrie, og I har mulighed for at medbringe familiens kæledyr.

I kan vælge selv at stå for madlavningen af alle måltider i vores moderne fælleskøkken eller overlade morgenmaden til os. På Idrætscenter Jammerbugt sørger Bente, vores madmor, for at give jer en god start på dagen med en lækker morgenbuffet.

 

ferie i Nordjylland med aktiviteter

Uanset årstiden byder Nordjylland på mange ferieoplevelser for familiens medlemmer.

Holder I familieferien i forårs- og sommerperioden, kan I besøge de smukke strande eller nyde den skønne natur, imens I afprøver Fjerritslevs udfordrende mountainbikespor.

Eller start bilen og besøg de eksotiske dyr i Aalborg Zoo eller få et sug i maven, når I prøver rutsjebaner og andre sjove forlystelser i Fårup Sommerland eller Jesperhus.

Planlægger I at besøge os i vinterferien, kan I nyde den smukke natur, besøge smukke slotte, hyggelige museer eller bare slappe af og lade op til hverdagen.

Derudover tilbyder idrætscenteret en masse indendørs sportsaktiviteter. Her kan I udfordre hinanden i skumtennis, basketball, floorball, badminton, billard, bordtennis og meget andet.

Er du den modige type, kan du prøve kræfter med vinterbadning, som efterhånden er blevet en populær aktivitet i Nordjylland. Bliver vinterbadning alligevel for koldt, har Idrætscenter Jammerbugt også en indendørs, opvarmet svømmehal med vipper og sauna, som giver rig mulighed for velvære, selvforkælelse og hyggelige timer for hele familien.

Få mere inspiration til alle de mange oplevelser i Fjerritslev by og Nordjylland her.

 

Book familieferie i dag

Book jeres ferie i dag, og glæd jer til nye eventyr i Nordjylland for hele familien.

Du er altid velkomne til at kontakte os på telefon 98 21 11 90 eller info@icjb.dk

Vi besvarer med glæde jeres spørgsmål og ser frem til at byde jer velkommen.

 

Fotos: Niclas Jessen/VisitDenmark

Familieferie i Nordjylland